Fra d. 28 jan 2022 træder der en ny lovgivning om veterinærmedicin i kraft. Reglerne er omfattende og kan påvirke dig som kæledyrsejer. Her kommer et par eksempler på hvad den nye lovgivning har af betydning:
Betydning for dig som er hunde- eller katteejer:
🐾 Reglerne omkring recepter strammes. Vi må ikke længere genordinere recepter uden at have set dyret igen. Det er ikke længere muligt at bestille recepter pr. telefon
🐾 Dyrlægen skal overholde lægemidlernes markedsføringstilladelse, og kan ikke længere selv bestemme behandlingstiden. Behandlingstiden må nemlig hverken forkortes eller forlænges
🐾 Der indføres nye krav i forhold til resistensbestemmelse, før dyrlægen kan udskrive antibiotika til en infektion
Betydning for dig som er kaninejer:
⭕️ Kaniner bliver anset som produktionsdyr, hvilket gør behandlingen af dem noget mere omfattende
⭕️ Du må ikke selv som ejer give din kanin medicin medmindre du har bestået et medicinhåndteringskursus
⭕️Der vil være en del mere papirarbejde, når du besøger os, vi skal blandt andet lave en tilbageholdelsesseddel
⭕️ Vi skal oplyse om at din kanin ikke må slagtes indenfor X antal dage
Vi forstår at overstående kan vække frustration hos jer, det gør det også hos os. Vi håber på jeres forståelse, for denne nye situation 🖤
Læs mere her https://www.foedevarestyrelsen.dk