Sædvurdering

Vurdering af sædkvalitet hos hanhunde til avl

Dyrlægegruppen Dania anbefaler, at alle hanhunde, der skal indgå i avl, regelmæssigt bør få vurderet sædkvalitet og generel sundhed, men årsagerne til sædvurdering kan være mange. Måske står du med en ung hanhund, der skal anvendes til avl for første gang, eller med en ældre hanhund, hvis avlsmateriale fortsat er efterspurgt. Det kan også være, at du overvejer at få frosset din hanhunds sæd ned, og det kræver sæd af en vis kvalitet.

Uanset årsag står vi hos Dyrlægegruppen Dania klar til at rådgive dig om din hanhunds fysiske og mentale sundhed og egnethed til avl. Vi er en af Danmarks førende eksperter på området, hvorfor du er garanteret rådgivning funderet på stor faglighed og mange års erfaring.

Tre faktorer afgør sædkvalitet

Ved en sædvurdering manipuleres hanhunden til sædafgang. Dette sker uden brug af beroligende midler og uden gener for hunden. Det er vigtigt for os, at det er en god oplevelse for både hund og ejer. Sædfraktionerne splittes herefter i to, hvorfra sædcellernes mobilitet, koncentration og morfologi undersøges i mikroskop.

Sædcellernes mobilitet

En dråbe sæd placeres på et objektglas, og sædcellernes bevægelighed vurderes i mikroskopet. Sæden skal fremstå tydeligt levende, og den enkelte sædcelle skal udvise gode fremadrettede bevægelser. For en god sædkvalitet ønskes mere end 70 procent mobile sædceller med fremadrettet bevægelighed.

Sædkoncentration

Koncentrationen viser antallet af sædceller pr. millimeter sæd og bestemmes ved brug af et tællekammer. Ved inseminering med frisk sæd kræves fra en lille hund minimum 150 millioner sædceller pr. millimeter sæd og fra en stor hund minimum 200 millioner sædceller pr. millimeter sæd.

Sædcellernes morfologi

En sædfraktion placeres på et objektglas, og sædcellernes udseende vurderes i mikroskopet, og antallet af misdannede sædceller tælles. Antallet af deforme sædceller i én sædfraktion bør ikke overstige 25 procent.