Vi holder din kats tænder sunde gennem hele livet
Vi hos Dyrlægegruppen Dania ved, hvor vigtigt det er at tage sig af sin kats tænder for at sikre dens velbefindende og sundhed. Tandproblemer er ikke forbeholdt mennesker. Din kat kan i løbet af sit liv få tandproblemer, såsom knækkede tænder, tandkødsbetændelse og tandresorptioner. Tandproblemer kan være smertefulde, og ubehandlet kan de på sigt påvirke din kats velfærd og sundhed. Derfor tilbyder vi professionel tandbehandling af kat samt rådgivning om forebyggende tandpleje.
Katte er verdensmestre i at skjule smerte. Et instinkt, der er nyttigt i naturen, men som gør det yderst svært for dig som ejer at opdage eventuelle tandproblemer i tide. Derfor anbefaler vi altid, at din kats tænder kontinuerligt bliver efterset hos en dyrlæge, som har ekspertise og erfaring inden for tandbehandling af kat.
Tandtjek er en fast del af din kats årlige sundhedstjek hos Dyrlægegruppen Dania. Her tager vi en grundig undersøgelse af tænder, mundhule og kæbeled, hvor vi både ser og mærker os frem til eventuelle begyndende problemer. Opdages problemerne i tide, er sandsynligheden for succesfuld tandbehandling af din kat større.
Læs mere om vores Vetplan, som sikrer de bedste vilkår for din kats helbred.
Moderne tandafdeling og tandbehandling af kat
Hos Dyrlægegruppen Dania har vi en moderne tandafdeling, hvor vi udfører tandbehandling af katte under fuld narkose. Vi bruger kun de nyeste protokoller og teknikker for at sikre størst mulig sikkerhed for både dig og din kat. Vores dygtige og erfarne dyrlæger er udstyret med specialiserede tandinstrumenter og moderne operationsfaciliteter. Det betyder, at tandbehandlingen kan udføres effektivt og skånsomt.
Har du mistanke om, at din kat lider af tandproblemer, eller ønsker du blot at tage forebyggende foranstaltninger for at holde dens tænder sunde og raske, så står vi klar til at hjælpe dig og din kat. Kontakt os i dag for at booke en tid til tandbehandling af kat eller en snak om forebyggende tandpleje. Vi er her for at sikre din kats sundhed og trivsel gennem hele dens liv.