Laparoskopisk (kikkert) sterilisation af hund

Laparoskopisk (kikkert) sterilisation af hund

Laparoskopisk (kikkert) sterilisation

Laparoskopisk (kikkert) sterilisation er den nye ”Gold standard” indenfor sterilisation af hund. Laparoskopisk (kikkert) sterilisation foregår vha. kikkertkirurgi også kaldet ”nøglehulskirurgi”, hvilket er en ”minimal invasive” teknik, som forårsager langt mindre traume på vævet. Operationen kan udføres på hunde med en minimumsvægt på 6 kg og hunden må ikke være i løbetid. Optimalt tidspunkt for sterilisation af hund er perioden, hvor tæven er i det, vi kalder anøstrus dvs. 3 mdr. efter sidste løbetid, og inden den kommer i næste løbetid.

Operation

Til forskel fra den sædvanlige metode, hvor der laves et snit på ca. 10cm igennem hud og bugvæg, er det med Laparoskopisk (kikkert) sterilisation af hund kun nødvendigt med 2 små huller på 2 cm tilsammen. I hullerne sættes 2 porte, hvilke bruges som arbejdskanaler for et kamera og 1 kirurgisk instrument, der hhv. fiksere æggestokkene, brænder og gennemskærer vævet omkring. Æggestokkene fjernes igennem 1 af portene, disse fjernes og de små huller lukkes med selvopløselig tråd. Operationen involverer langt mindre skade på vævet og dermed langt mindre smerte for patienten. Ved Laparoskopisk (kikkert) sterilisation er din hund derfor normalt sig selv igen indenfor 1-2 dage i modsætning til de 10-14 dage det tog før.

Fordele ved Laparoskopisk (kikkert) sterilisation af hund

  • Mindre vævsbeskadigelse.
  • Større kirurgisk præcision pga. et forstørret og skarpt billede af operationsfeltet.
  • Hurtigere på benene igen.
  • Markant færre smerter.
  • Hurtigere sårheling med mindsket risiko for infektion.

Pris på laparoskopisk sterilisation af hund: 8000-8300 Kr. Afhængig af størrelse på hunden.

excl. udleveret medicin.

Kontakt os i dag og hør mere.