Avanceret billeddiagnostik af højeste kvalitet
Dyrlægegruppen Dania tilbyder avanceret billeddiagnostik af kat. Vi råder over moderne, digitalt røntgenudstyr og avancerede ultralydsscannere. Vores udstyr lever op til strenge kvalitetskrav og håndteres af dyrlæger, der er udannet og oplært i korrekt anvendelse. Det er din garanti for billeddiagnostik af højeste kvalitet.
Vores røntgenanlæg og ultralydsscannere er uvurderlige værktøjer og hjælper på daglig basis med at udrede en lang række diagnostiske problemstillinger hos kat.
Røntgenundersøgelse af kat
Røntgenundersøgelse er et vigtigt diagnostisk værktøj i forbindelse med mange forskellige sygdomme i bevægeapparatet – herunder knoglebrud, gigt og ledlidelser – brysthulen, bughulen, kranie og tænder. Mange røntgenundersøgelser kan foregå uden narkose, men i nogle tilfælde det kan være nødvendigt med en beroligende sprøjte eller egentlig narkose.
Ultralydsscanning af kat
Ultralydsscanning er et vigtigt diagnostisk værktøj i forbindelse med mange forskellige sygdomme i bughulen – herunder lever, nyrer, milt, blære, tarm, livmoder, æggestokke og blærehalskirtel – og i brysthulen – herunder hjerte og lunger. Med ultralyd får vi detaljeret information om vævets og organernes tilstand. Hos Dyrlægegruppen Dania anvendes ultralydsscanning som led i drægtighedsundersøgelse.