Røntgen af hund

Røntgen og ultralydsscanning af hund

Avanceret billeddiagnostik af højeste kvalitet

Dyrlægegruppen Dania tilbyder røntgen og ultralydsscanning af hund. Vi råder over moderne digitalt røntgenudstyr og avancerede ultralydsscannere. Vores udstyr lever op til strenge kvalitetskrav og håndteres af dyrlæger, der er udannet og oplært i korrekt anvendelse. Det er din garanti for billeddiagnostik af højeste kvalitet.

Vores røntgenanlæg og ultralydsscannere er uvurderlige værktøjer og hjælper på daglig basis med at udrede en lang række diagnostiske problemstillinger hos hund.

Røntgen af hund

Røntgenundersøgelse er et vigtigt diagnostisk værktøj i forbindelse med mange forskellige sygdomme i bevægeapparatet – herunder knoglebrud, gigt og ledlidelser – brysthulen, bughulen, kranie og tænder. Herudover tager vi rutinemæssigt røntgen af hund til screening af hoftledsdysplasi og albueledsdysplasi før anvendelse i avl. Mange røntgenundersøgelser kan foregå uden narkose, men i nogle tilfælde kan det være nødvendigt med en beroligende sprøjte eller egentlig narkose.

Ultralydsscanning af hund

Ultralydsscanning er et vigtigt diagnostisk værktøj i forbindelse med mange forskellige sygdomme i bughulen – herunder lever, nyrer, milt, blære, tarm, livmoder, æggestokke og blærehalskirtel – og i brysthulen – herunder hjerte og lunger. Med ultralyd får vi detaljeret information om vævet og organernes tilstand. Hos Dyrlægegruppen Dania anvendes ultralydsscanning som led i drægtighedsundersøgelse.

Høj kvalitet og omsorg for dit kæledyr

Hos Dyrlægegruppen Dania forstår vi vigtigheden af, at dit kæledyr får den bedste behandling og diagnostik. Vores erfarne og dedikerede dyrlæger er altid opdateret på de nyeste teknikker og metoder inden for billeddiagnostik, hvilket sikrer, at din hund får den mest nøjagtige og effektive behandling. Vores avancerede udstyr og ekspertise inden for røntgen og ultralydsscanning af hund giver os mulighed for at tilbyde en omfattende diagnostisk service, der hjælper os med at opdage og behandle en lang række sygdomme og tilstande hos hund.