Reducér effektivt smerte, halthed og nedsat bevægelighed
Alene de seneste år er fysioterapi og hundemassage kommet mere og mere i fokus. Det er komplementære behandlingsformer, der har til formål at genoprette bevægelighed, styrke muskler og forebygge skader. Fysioterapi og hundemassage anvendes hos Dyrlægegruppen Dania med god effekt til genoptræning efter operation eller skade og som smertelindring ved gigttilstande hos hund.
Giv din hund bevægeligheden tilbage med professionel fysioterapeutisk behandling. Hos Dyrlægegruppen Danias har vi en veterinærsygeplejerske, der er uddannet hundefysioterapeut. Hun står altid klar til at tage en grundig snak om din hunds bevægelsesmæssige udfordringer.
Fysioterapi til hund
Fysioterapi kan være til gavn for alle hunde – uanset alder og svagheder. Behandlingen har en lang række fordele, som både du og din hund kan få glæde af i hverdagen. Fysioterapi kan blandt andet forebygge skader i bevægeapparatet, løsne forkortede og spændte muskler og reducere ømhed i muskler og led. Behandlingen kan ligeledes virke afslappende og stressnedsættende for din hund.
Hundemassage
Hundemassage er et effektivt redskab til at styrke din hunds muskler og led. Behandlingen kan derfor være med til at forebygge en lang række muskel- og ledskader. Din hund vil også have gavn af massage, hvis den lider af særlige svagheder, herunder problemer med muskler, led og ryg. Her kan hundemassage være med til at lindre symptomer og eventuelle smerter.